Skadelige insekter i træer

lnsekterne er leddyr ligesom miderne. De kendes let fra miderne på, at de har vinger, følehorn, store, sammensatte øjne og 3 par ben. De fleste insekter lever som planteædere, men mange er rovdyr, en hel del lever af råd og nogle er snyltere. Det fleste insekter har det, man kalder “fuldstændig forvandling”. Det vil sige, at dyret gennemlever flere livsafsnit, som er helt forskellige fra hinanden: æg til larve til puppe til voksent dyr. Nogle få insektgrupper er primitive og har en “ufuldstændig forvandling” ligesom miderne. Her ligner de unge dyr de voksne, så udviklingen består af disse trin: æg til nymfe til voksent dyr. lnsekterne spredes ofte ved, at de vingede voksne lægger deres æg på nye planter og træer fjernt fra dem, de selv kom fra. Nogle arter vandrer selv fra plante til plante, mens andre kun kan spredes, når mennesker flytter rundt med angrebne planter. Blandt de planteædende insekter med fuldstændig forvandling kan man nævne følgende grupper:

  • Biller 
  • Sommerfugle 
  • Bladhvepse 

Og blandt de planteædende med ufuldstændig forvandling:

  • Bladlus
  • Cikader 
  • Tæger

Biller

Der findes mange billearter, som angriber træerne. Her tager vi gåsebillen som eksempel. Det er brune biller på ca. én cm længde, som æder af bladene på mange forskellige slags løvtræer. De kommer flyvende fra larvernes levested, som er et græsareal. Der har larverne ædt af rødderne på græsplanterne gennem et år, og det kan godt give alvorlige skader. Som voksne lever de derimod kun af løvtræers blade, og problemerne er forholdsvist små, hvis ikke de ligefrem afløver enkelte træer. Det er egentlig værst for have- eller parkejere og publikum, som ækles ved billerne. Arten er ikke knyttet til bestemte slægter af træer. De angriber altså alle egnede planter. Larverne er derimod nøje knyttet til græs, plæner, blomsterenge, prydgræs o.s.v. Bekæmpelse bør ske overfor larverne, som kan holdes nede ved hjælp af snyltende nematoder, der vandes ned. Forebyggelse består i at holde græsarealer godt vandede.

Sommerfugle

Her vælges sommerfuglen ringspinder som eksempel. Det er udelukkende larverne, som er planteædere. De voksne sommerfugle lever af nektar. Æggene lægges i juli-august på tynde kviste, som overtrækkes med en hel manchet af æg. Larverne klækkes først næste forår, hvor de straks og i flok og følge går i gang med at æde af bladene. De er lette at kende på de flotte farver: hvidt, sort, rødgult og blåt. Derfor kaldes de også ”liberilarver”. I alvorlige tilfælde kan de afløve træet helt. Arten æder af mange slags træer, men ofte ses de på frugttræer, paradisæble, prydpære og røn. Bekæmpelse består i at finde kvistene med ægmanchetterne og fjerne æggene. Få 3 gratis tilbud her. Forebyggelsen bygger mest på at give fjenderne gode vilkår. Sangfugle, rovtæger, rovbiller og rovmider æder æg og larver. Guldsmede, hvepse og snyltehvepse holder de voksne sommerfugle nede.

Lovgivningen blev grundlagt i 1996 for at beskytte byens træer og kvarterskarakter. Rådet har ændret lovgivningen for yderligere at forbedre byens tilgang til træbeskyttelse.

lovgivningen er baseret på følgende principper:

  • En afbalanceret tilgang: Bylaw skal skabe balance mellem brug og nydelse af privat ejendom, samtidig med at det er nødvendigt at beskytte træer.
  • Rimelige omkostninger: Bylaw bør ikke pålægge ejendomsindehavere eller på byen en urimelig økonomisk byrde ved administrationen af ​​Bylaw.
  • Enkelhed og effektivitet: Bylaw skal let forståes og kunne håndhæves effektivt.
  • Byskoven: Bylaw bør erkende, at træer på både private og offentlige områder er en vigtig del af byens byskov og økologi.