Vi ved alle sammen godt, at vi skal spare mere på vandet – især hvis vi vil passe godt på vores jordklode, og skåne miljøet. Derudover kan du også spare rigtig mange penge ved at bruge mindre vand i hverdagen – og faktisk bruger vi gennemsnitligt som mennesker rigtig meget vand: vi børster tænder, vasker hænder (især her under Covid-19), vasker tøj og tager lange band. I denne artikel giver vi dig tre gode råd til at spare vand, og derved også spare mange penge.

Spar vand ved at anvende tørshampoo

Det lyder måske lidt underligt, men når du er i bad, bruger du med sikkerhed mest tid på at vaske dit hår. Og hvis du til og med vasker hår hver dag, kunne du spare rigtig meget vand og penge ved at bruge tørshampoo.

Med tørshampoo kan du nemlig snildt springe en hårvask eller to over uden at gå på kompromis med udseendet eller ende med en dårlig hårdag. Mange tørshampooer giver nemlig også håret mere volumen og fylde, så andre ville ikke kunne se, at du har sprunget en hårvask over.

Tørshampoo er pulver eller pudder, og skal sprøjtes på hovedbunden, hvor dit hår bliver fedtet, hvis det ikke bliver vasket.

Tag brusebade – og ikke de lange

Hvis du gerne vil spare på vandet, når du bader, så er det klart en fordel af tage et brusebad og ikke et karbad. Men det kræver dog, at du beholder badene under 7-8 minutter i længde. Så et langt, varmt bad på en halv time er altså ikke bedre end et fyldt badekar.

Har du svært ved at skrue ned for længden af dine brusebade, kan du anvende en sparebruser, der bruger halvt så meget vand som almindelige brusere.

Fyld vaskemaskinen helt op

Endnu et tip til at spare penge på vand, er at fylde dine vaskemaskine helt op med tøj, og droppe den dårlige vane med at vaske en bluse eller kjole, fordi den skal bruges lige nu og her. Fyld i stedet vaskemaskinen helt op til der lige kan være en knyttet næve i toppen af tromlen. Derudover er det også en god ide at bruge lavere temperaturer, når du vasker – det både skåner dit tøj og miljøet.

Tjek også at både dine vaskemaskiner, opvaskemaskiner med mere er i en høj energiklasse, der bruger mindre el. Her skal du altid kigge mindst efter energiklasse A+, og helst købe hvidevarer på tilbud i energiklasse A+++, hvis du vil spare penge og skåne miljøet samtidigt.

One comment

Comments are closed.